Sunde og varierede måltider er af stor betydning for at komme sig efter sygdom eller for at opnå god effekt af genoptræning. Maden leveres dagligt af Frokost Kompagniet.
Morgenmaden består af yoghurt, havregryn, nybagt brød samt rugbrød med smør, ost, marmelade mv. Dertil serveres kaffe, te, mælk, vand og saft. Hvis man ønsker det, er der også mulighed for at få frisklavet havregrød eller øllebrød.
Den varme mad serveres til frokost. Har du brug for særlig kost, aftales det ved din indflytning. Tal med personalet om dine behov. Om eftermiddagen serveres der kaffe/te samt boller, kage eller frugt.
Som borger i Aflastningen har du mulighed for at spise sammen med andre i dagligstuen eller på eget værelse. Om sommeren bliver frokosten serveret udenfor i vores atriumgård, når vejret tillader det.
I løbet af dagen kan borgere og pårørende frit forsyne sig med vand og saftevand fra skænken i dagligstuen.
Aftensmaden består af forskelligt pålæg og salater.