Det er erfaringen på Arbejde Adlers Aflastning, at mange af beboerne har bekymringer om, hvordan de skal klare sig, når de kommer hjem. Hvordan hænger min økonomi sammen, kan jeg fortsætte med at arbejde, hvordan går det ansøgningen til førtidspension, kan jeg få en anden bolig, når jeg ikke længere er så mobil som før. Og mange flere spørgsmål, der kan give tunge tanker og grå dage.
Derfor er mange af de samtaler, beboerne og personalet har, centreret om disse meget væsentlige spørgsmål. Derfor støttes det sundhedsfaglige personale af Aflastningens egen socialrådgiver, der arbejder uafhængigt men sideløbende med kommunens socialfaglige personale. Formålet er at sikre den bedste og mest fremadrettede rådgivning, og at tale beboernes sag, hvis de ikke kan tale for sig selv.